Tirsdagens mest entusiastiske oplæg kom fra et firkløver bestående af Mike Shatzkin (The Idea Logical Company, Inc.), Laura Dawson (LJNDawson), Brian O'Leary (Magellan Media), Ted Hill (THA Consulting). Firkløveret har stået for udarbejdelsen af en rapport, StartWithXML, der handler om indørelsen af XML i workflowet på et forlag. I projektet har der været gennemført en undersøgelse, hvor 165 forlag deltog (små som store), der er etableret en hjemmeside og en blog og der blev afholdt et symposium i januar måned.
Og nu foreligger rapporten altså - som ebog. Man kan købe den hos O'Reilly. Som det er gængs praksis hos O'Reilly, får man værket i 3 formater, når man køber ebogen: pdf, mobipocket og epub. Det kalder de et ebook bundle, og det opfattes som ét produkt
De store fordele ved at indføre XML-workflow er dem, vi har hørt mange gange:
- fleksibilitet i produktionen
- singlesource-publishing
- langt mere fleksibel genudnyttelse af indhold
- udvikling af nye produkter
Oplægget, der hed XML Recommendations and Lessons Learned bestod - ikke overraskende - af en række highlights og teasers fra rapporten. Disse var bl.a.:
- oversigt over hvor stor "relativ fleksibilitet" man får ud af at etablere et XML-workflow i sit forlag
- forretningsperspektivet: where's the money?
- identifikation af svagheder og mangler i eksisterende workflows
- hvor i workflowet sætter man ind med xml?
- hvem opmærker?
- hvad opmærker man?
- hvordan måler man de opnåede fordele?
Jeg tror at vi med StartWithXML-rapporten, endelig har fået en omfattende og dækkende analyse af, hvad der egentlig skal til og hvad man overhovedet får ud af dét. Med den i hånden vil man være bedre i stand til at afgøre om det overhovedet er fornuftigt - og i så fald hvor, hvordan og hvor meget. Jeg ser frem til at læse den.
No comments:
Post a Comment