Monday, March 9, 2009

Barnes&Noble svarer igen

I sidste uge lancede Amazon Kindle til iPhone. Applikationen er gratis og sandsynligvis vil den føre til langt større ebogssalg for Amazon, nu hvor man ikke behøver anskaffe sig apparatet. Tror jeg nok. For applikationen sælges kun i USA og er angiveligt tænkt som et supplement til en Kindle 2.

Hvorom alting er, så har den store amerikanske boghandlerkæde Barnes&Noble i dag meddelt, at de har købt nettes største eboghandel, fictionwise.com af Steve og Scott Pendergast.

Den fremragende ereader-applikation, der hedder Stanza, har direkte integration med Fictionwise - en salgsmodel der svarer til Kindlens, der som den eneste fysiske reader har været online og med direkte adgang til en shop. Stanza er downloadet mere end 1,3 mio. gange. Stanza fås endnu kun til iPhone og iPod Touch, men de lover ...

I forhold til Kindle kan Stanza læse både epub-filer og pdf-filer, hvor Amazon fastholder og promoverer sin version af det mindre fleksible mobipocket-format. I parentes bemærket, så ejer Amazon mobipocket). Og ikke mindst kan Stanza læse DRM-frie titler, så man ikke er tvunget til at købe alle sine bøger i én og samme boghandel. Fictionwise sælger DRM-frie bøger. Det skal blive interessant at se, om B&N kan holde sig i skindet og fortsætte denne kurs med at tillade salg af DRM-frie ebøger.

Men det er i alle tilfælde et stærkt træk og betryggende at se at Amazon – i hvert fald ikke uimodsagt – kan løbe med bolden

No comments: